Tænk ud af boxen, tag med på en anderledes turist tur med interessante fortællinger fra det knapt så rosenrøde København. Hør om kongerne til hest, kunsten i Københavns Soho og besøg den nye Karen Blixen statue. Lyt til de overraskende historier fra tiden hvor Det Kgl. Teater kaldtes Rottereden, kongen var enevældig og svenskerne var arvefjenden. Find stæren i Ejnar Nielsens mosaik, nik genkendende til historien om balletpigen der trodsede janteloven og blev een af Danmarks mest magtfulde kvinder. Få indblik i rebellen Marie Grubbes farlige kamp for kærligheden, hør om Nyhavns blomstringstid og datidens nye drugs, selvsammes efterfølgende deroute fra dengang hvor slagsmål var dagligdag, de gudsfrygtige sjæle blev rullet og pigerne gik i hundene. Hør om Barack hvor der var adgang forbudt for fruentimmere og finurlige folkelige fortællinger om konger og godtfolk. En gedigen byvandring med spændende perspektivering.
Start: “Hesten” Kgs.Nytorv mod Det Kgl.Teater. Varighed ca.90 min. Privat tur: Ring 20218881 og hør om mulighederne for en skræddersyet tur Hjemmetur: Holder du selskab kommer jeg gerne forbi og fortæller. Åben tur: Se kalenderen. Tilmeld dig på mail/SMS, angiv tur og dato. Betal på mobil 20218881: kr. 160,- pr. pers. eller klik øverst i bjælken. Har du købt billet, kan du ikke få pengene retur hvis du aflyser og den kan heller ikke ombookes. Derimod er du velkommen til at sælge den eller vidergive den til anden side. Det er ikke for at være besværlig, men fordi jeg ikke har tid til at administrere for mange ændringer. Er der færre en 6 gæster aflyses turen og du kan nu ombooke din billet. Aflysning pga dårligt vejr, eller anden force majeure gælder de samme vilkår, udelukkende ved aflysning pga fejl som dobbelt booking eller forglemmelse , får du pengene retur.